Vinsortiment
Italien
Støvlelandet, som i mange årtier har sørget for meget af den vin, der bliver drukket i Danmark. Fra den verdenskendte Barolo i nord, til de frugtrige og krydrede vine i syd, har Italien formået, at lave vine som passer til alle tider af året i Danmark. I mange år var Toscana dominerende, med især Chianti, vine baseret på overvejende Sangiovese, har en stor fanskare herhjemme. De seneste år har især vine fra det sydlige, Puglien og Sicilien vundet frem., overvejende pga. den rige frugt i vinene og deres krydrede nuancer. Vine fra det nordlige Piemonte har altid haft et bredt publikum pga. nebbiolo druen, men herfra har vi det seneste årti set mange fantastiske vine på Barbera druen.
Spanien
Spanien var blandt de lande, hvorfra danskerne lærte at drikke vin. I mange år kendetegnet ved meget krydrede og kraftigt fadlagrede vine. Denne type vine er, de seneste årtier, næsten forsvundet og det til fordel for mere elegante og smagsnuancerede vine. De senere år har der været endnu en bølge i gang, indenfor kvalitetsudviklingen, og de kommende år vil Spanien igen stå for nogle af danskernes foretrukne vine. Rødvinsdruen i Spanien er Tempranillo og den leverer altid en dejlig krydret smag som er velegnet, som ledsager, til mad – især retter med lam - passer perfekt.
Tyskland
Et historisk vinland som i årtier blev forbundet med sød Liebfraumilch – men rigtig rigtig meget har ændret sig, siden tante Olgas 90 års fødselsdag i 1980’erne. I dag er Tyskland på vej frem i raske firspring – mange små producenter, høj kvalitet og et stærkt fokus på naturnær vinproduktion, renhed og autencitet kendertegner vinproduktionen i Tyskland i dag. Riesling er mastodonten inden for hvidvine, men læg også mærke til Grauburgunder, Weissburgunder, Chardonnay og Sauvignon Blanc. Som i Østrig har Tyskland enkelte egne rødvindruer, her er Dornfelder en, men det er især inden for produktionen af Blauburgunder (Pinot Noir) at tyske vinmagere markerer sig.
Østrig
Østrig har i mange år været synonymt med verdensklasse hvidvine. Mange kender historien fra 80´erne, hvor enkelte producenter stod bag en større skandale. Denne omstændighed har betydet, at Østrig har en af de strengeste vin lovgivninger i verden og ligeledes dannet baggrund for et markant kvalitetsløft hos producenterne. Faktisk er østrigske producenter blandt de fineste og bedste producenter af bl.a. Riesling i verden. De seneste år er det især indenfor rødvinene, at Østrig markerer sig i verdensomspændende konkurrencer.
Frankrig
Et af verdens historisk mest anerkendte vinlande. Mange af verdens største og måske bedste vine, har i årevis fundet vej, fra franske vinbønder.
Frankrig er samtidig det land, som anses for at have nogle af de bedste vinområder – man kommer ikke udenom bl.a. Bourgogne, Alsace og Bordeaux, på vejen rundt i vinens verden.
De seneste årtier popper nye områder op, og disse er i særlig grad blevet kendt for økologi og naturvine.
Portugal
Portugisiske vine er i øjeblikket ikke på lager men du kan tilmelde dig nyhedsbrevet og følge med hvornår sortimentet kommer på lager igen.